STN 3
Godt i gang med konkurrencer
AMBITION
FORTSÆTTE DEN TEKNISKE OG PERSONLIGE UDVIKLING
FOKUS
AT LÆRE AT TRÆNE
TRÆNINGSMÆNGDE
4 GANGE PR. UGE
HOLDBESKRIVELSE
Så rykkede du op på STN 3– stort tillykke med det. Du har taget endnu et skridt i den pyramide, der hedder konkurrenceafdelingen, og det betyder, at du er på rette vej!
Vi træner 4 X om ugen. Fokus er stadig rigtig meget teknik, og nu skal du så også til at svømme en del aerob. Hvorfor lige aerob arbejde (arbejde med (!) ilt)? Fordi vi stadig støtter os op af svømmeunionens og Team Danmarks ATK 2.0 (aldersrelateret træningskoncept). Og herfra ved vi, at teknikken og kondien er noget af det, som vi kan påvirke allermest. Så det gør vi, og det giver bonus ved dig.
FORUDSÆTNINGER
Vi deltager i lidt flere stævner, end da du gik på STN 4. Nu skal du måske også til Aalborg cup i november, du skal med til Aarhus open i maj. Og du skal forhåbentlig med til vestbørnemedley stævnet i marts, eller vestdanske årgangsmesterskaber. På STN 3 får du lidt hårdere, men stadig rigtig sjov, varieret træning, hvor årsplanen følger STN 1-2-holdene, men tilpasset dig! Så tillykke med din oprykning, nu skal du i arbejdstøjet (: Ses på kanten.
MÅLSÆTNING
- Svømmere på STN 3har vist flot teknisk udvikling, og udvikling i deres trænérbarhed. Det er målet at fortsætte den udvikling.
- På STN 3træner man stadig primært for at lære at træne. Det er målet at du lærer de fleste tekniske øvelser at kende. Og det er målet, at du lærer alle træningsintensiteter at kende.
- Det er målet at opnå kvalifikation til vestbørne medley stævne, via STN 3. Og det er målet at opnå kvalifikation til Vestdanske årgangsmesterskaber, via C-holdet.
- Det er fortsat målet at arbejdet med varieret, sjov svømmetræning, der udfordrer såvel motorik, som sanser, og hjerne. Det er også målet at skabe sociale netværk på STN 3, som giver venner udenfor svømmeverdenen. Endelig er det målet at udstyre svømmeren med endnu mere forståelse og viden om dem selv og træning, som de kan bruge langt udenfor svømmeverdenen.
- At holde fast i et stærkt forældresamarbejde, til gavn for den enkelte svømmer.