I SWIM TEAM NEPTUN HAR VI VEDTAGET, AT DER SKAL VÆRE FORÆLDREFRI KANT.
LÆS MERE OM, HVAD DET BETYDER …

Der vil være mange svømmere i vandet på én gang og hvis forældrene skal opholde sig i hallen på samme tid, vil det give en del uro i hallen og tage fokus fra undervisningen af børnene.

Det betyder i praksis, at:

  • På Water & Wellness skal forældre helst opholde sig I FORHALLEN, hvor der er borde og stole.
  • Tirsdalens Skole og Rismølleskolen skal forældre opholde sig UDEN FOR hallen/omklædningsrum, altså ikke være til stede inde i selve svømmehallen.
  • Søndermarkskolen skal forældre opholde sig på balkonen.

Vores trænere er uddannede svømmeinstruktører såvel som livreddere og er meget opmærksomme på deres ansvar. Ligeledes har vi hjælpetrænere i vandet til at støtte og hjælpe børnene.

Uden forældre på kanten kan børnene nemmere lære at svømme uden at skulle forholde sig til deres familie. Det bliver de bedre svømmere af!

Hvis der er børn som er meget utrygge ved at være alene i bassinet og det er afgørende for deres oplevelse i vandet, så kan der laves en aftale med træneren.

Der vil første uge i hver måned være kiggeuge, hvor forældre er velkommne til at se hvad børnene har lært.

Vi håber, at I vil respektere dette.

Med venlig hilsen
Svømmeskoleudvalget